det er aldrig for sent at få et godt liv...
Your why is what´s makes you cry !
Ja, det hørte jeg sidste år på et zoom møde, det er vist et meget almindeligt udtryk, der gik det op for mig, at ja, det er det, der får mig til at blive så rørt i mit hjerte.
Når jeg for eksempel ser en film, en serie, et opslag på Facebook, hvor der er en, der bliver trøstet, nogen der hjælper og støtter, et barn, en voksen, der får omsorg, så bliver jeg så rørt, ja, helt inde fra min sjæl.
Netop dette har været en "mangelvare" i mange menneskers barndom og ungdom.
Generelt lige der, hvor man kerer sig for andre, trøster, aer over håret og tørrer tårerne. Dem, der bliver trøstet, føler at de er vigtige og at, de bliver set. Måske for første gange i nogensinde...
Jeg har et kald her på jord. Et kald, jeg er født til.
Mit livsformål er "at give andre håb og hjælpe med at åbne hjertet".
Jeg er født med mine evner. I mange, mange år lagde jeg låg på, arbejdede i forretningsverdenen og var "jordengel" i fritiden.
Det førte til en overbelastning, så jeg blev langtidssygemelding i cirka 5 år med angst, stress, depression og stor sorg.
Senere fandt jeg ud af, at jeg var "under ombygning", det gamle skulle falde fra, for at noget nyt kunne opstå. Tidligere var jeg ikke bevidst om mine evner, det var jo bare noget, jeg helt naturligt gjorde, men uden at passe på mig selv.
At arbejde i forretningsverdenen var ikke den måde, jeg skulle leve mit liv på, istedet skulle jeg bruge mine evner til at være selvstændig terapeut indenfor de områder, som jeg selv har taget "uddannelse" i.
Jeg har i den grad selv gået vejen, og desuden taget en 5-årig uddannelse i Sverige hos en naturterapeut. Der fik jeg genvakt mine evner og blev desuden uddannet i Healings samtaler, samtidig med at jeg selv slap "gammel bagage" fra dette liv og tidligere liv.
Da jeg blev sygemeldt, sad jeg en dag og sagde lidt desperat "hvad sker der?". Mig, der havde haft styr på alt hele livet, kunne lige pludselig ingenting, jeg blev fuldstændigt hægtet af livet, blev asocial, kunne ikke gå ud og handle og livet blev bare en stor kamp.
Svaret var fra mine guider var: "når jeg var færdig, skulle jeg hjælpe andre i samme situation og jeg skulle starte et firma, der skulle hedde "Det nytter noget".
Så jeg startede firma den dag jeg blev raskmeldt og lige siden har jeg støttet andre med at rejse sig, slippe "livets bagage" og komme hjem til sig selv.
Jeg elsker mit kald, det er ikke et arbejde, det er mig, som den, jeg er født til at være. Vejen for mig, har ikke været nem, men den har helt klart været det værd.
Nu kan jeg lyse for andre... og i min verden er det noget af det bedste ❤